Er det vigtigt for dig?

Thomas170317

Gladsaxe Kommune har netop besluttet at spare på inklusion. Det betyder, at vi fremover bliver færre lærere til at løse folkeskolens udfordringer.

Synes du også, at vi hellere skulle samarbejde om en ambitiøs plan, der sikrer, at alle elever får den undervisning, som de har behov for?

Arbejdstidsreglerne virker ikke. Det er i nogen grad lykkedes at skabe en tålelig hverdag for mange, men en del kommer i klemme. Der er brug for en nytænkt ramme om vores arbejde.

Er muligheden for fleksibilitet, professionel dømmekraft og tid til opgaverne vigtigt for dig?

Vi har brug for, at kunne udvikle skolen indefra. Verdensfjerne synspunkter, der dumper ned fra oven skaber ikke en god folkeskole.
Har du en god ide, som du vil dele med os andre?
Hver dag sidder en række regnefolk og analyserer på, hvordan folkeskolen kan gøres billigere.

Mon ikke, at investering i bl.a. efteruddannelse i længden bliver den bedste ”forretning”?

I Gladsaxe Lærerforening tager vi fat om problemerne og udfolder vores ideer. Det kan du læse om i min skriftlige beretning.
Det er vigtigt for mig, at folkeskolen ikke bliver overladt til regnearkslogik og fordomsfulde tilgange. Hvis det også er vigtig for dig, bør du komme til Gladsaxe Lærerforenings generalforsamling
Onsdag den 29. marts kl. 16 i kantinen på Enghavegård Skole


Generalforsamlingen slutter kl. 18. Herefter er der mulighed for at hygge sig med kollegerne, når vi byder på lidt mad og drikke.


Venlig hilsen og vi ses
Thomas Agerskov
Formand for Gladsaxe Lærerforening