Understøttende undervisning

Understøttende undervisning er folkeskolereformens endnu uløste gåde. Lektiecafe, spisepause, elevsamtaler, bevægelse, træning af færdigheder osv. er ingredienser i den nye del af skoledagen. Grundlæggende er det fint, at der sættes fokus på de mange opgaver og områder, som ligger rundt om fagene.

Der mangler en grundlæggende drøftelse af, hvad kommunen/skolerne egentlig vil med disse timer. Hvordan skal det organiseres og vigtigst af alt, hvordan kan den understøttende undervisning bidrage til at skabe fleksibilitet i elevernes skoledag?

I den nuværende model, hvor der er en fordelingsnøgle på 2/3 af de understøttende timer til pædagogerne og 1/3 til lærerne, har man afskrevet sig den egentlige vej til fleksibilitet. Vi er tilhængere af tæt samarbejde mellem de faggrupper, der har med børnene at gøre. Løbende dialog, fælles målfastsættelse og fælles aktiviteter er væsentligt for, at eleverne får en god skolegang. Det er der igen tvivl om, og vi vil gerne videreudvikle dette samarbejde.

Det er imidlertid sådan, at lærerne kan varetage alle dele af folkeskolens kerneopgave. Lærerne – og kun lærerne – kan både stå for den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Kun lærerne kan integrere den demokratiske dannelse og den sociale dimension den fagopdelte undervisning. Derfor er vejen til større fleksibilitet, variation og kvalitet i elevernes skoledag, at lærerne varetager en større del af den understøttende undervisning. I den nuværende model sker der ofte det, at de fleste forsøg på at tilrettelægge dagene på en måde, der giver god mening i elevhøjde, drukner i planlægningsmæssige forhindringer.

Eksempelvis er det meget fornuftigt at få lagt noget bevægelse ind kl. 9.05, når eleverne i 8.a. afslutter 65 min. stillesiddende arbejde. Men hvis den person, som skal varetage bevægelsesaktiviteterne, er en pædagog, som først møder kl. 9.30 (fordi han skal være på SFOen til kl. 17), kan det jo ikke lade sig gøre.

Lærerne i Gladsaxe vil udfordre den eksisterende praksis, hvor der lægges op til, at langt over halvdelen af nedenstående opgaver skal løses af en person, der ikke er lærer for eleverne:
• Lektiehjælp, klassens tid, bevægelsesaktiviteter, pauser i dagens løb, opgaver med direkte fagrelateret indhold, elevsamtaler, faglig fordybelse, praktiske og projektorienterede forløb, anvendelsesorienterede læringsformer, træning og automatisering af færdigheder, samarbejde med det lokale foreningsliv, samarbejde med ungdomsuddannelserne og ungdomsvejledningen, samarbejde med erhvervslivet.

Som sagt er det vigtigt med dygtige pædagoger i skolen. Vi ser store perspektiver i fx lejrskoler, ture, helhed mellem skole og SFO og social emotionelle problemstillinger.

Folkeskolereformen betyder mere undervisning. Mere undervisning betyder flere lærere!