Pernille Fabricius ny skoleleder på Mørkhøj Skole

Pernillefabricius
Skoleledere hænger ikke på træerne. Mørkhøj Skole har de sidste otte måneder måttet låne deres leder fra Enghavegård og Søborg Skole. Nu har man endelig fundet den rette.

Pernille Fabricius er et kendt ansigt i Gladsaxe, da hun var med til at opbygge 10. Klassecentret som viceskoleleder 1997 - 2000. Derefter flyttede hun til den nybyggede Tre Falke Skole på Frederiksberg, hvor hun var en dygtig og populær leder frem til marts i år. Det sidste halve år har hun været national chef for lærerfagligt mentorkorps i Teach First, Danmark, der arbejder med kompetenceudvikling af lærere og ledere. Den 1. november tiltræder hun lederstillingen på Mørkhøj Skole.

Gladsaxe Lærerforening byder Pernille velkommen tilbage til kommunen, og vi glæder os til samarbejdet.

Emner

Målgruppe